Oplæg til øget pesticidafgift:
Så er det her, miljøminister Ida Aukens oplæg til en øget pesticidafgift. Miljøministeren kunne her til morgen konstaterer at landbruget belaster miljøet med pesticider 30 % mere i 2010 end i 2007. Hvis 2008 var valgt som reference ville forbruget tværtimod være faldet med 16 %.
Jeg forstår ikke rigtigt sammenhængen. At vores pesticidforbrug har været stigende, er svært at komme uden om. Men miljømisterens evne til at påvise, at forbruget er skadeligt for miljøet, har været noget tvivlsomt. I forhold til lukkede drikkevandsboringer er det tværtimod konstateret, at det ud af 100 drikkevandsboringer der er lukket på grund af fund af pesticidrester, kun er fire der er lukket i landområder, på grund af fund af godkendte midler som er i anvendelse. Jeg vil ikke på nogen måde acceptere, at det er landbrugets problem, at vores godkendte pesticider udvaskes til grundvandet, eller at de har en utilsigtet virkning på udvikling af naturens mangfoldighed.
Vi anvender godkendte midler i rette dosis. Hvis det efterfølgende viser sig, at midlet har utilsigtet virkning, ja, så må midlet vel fjernes fra positivlisten. Det er uforståeligt, at et middel ophører med at være miljøbelastende, fordi det pålægges en afgift. Sandheden er nok, at dette er et provenuspørgsmål i forhold til statskassen.
Der er, som en del af Grøn Vækst forliget, givet kompensation på 500 mio.kr. på jordskatter, til finansiering af en øget pesticidafgift. I den sammenhæng kan det synes rimeligt, at der til gengæld pålægges 150 mio.kr i pesticidafgift. Så synes jeg egentligt bare man skal sige det, i stedet for at starte en fordrejet debat om landbrugets anvendelse af pesticider.
Brug af ulovlige sprøjtemidler er desværre også blevet en aktuel sag her på Fyn. Ud af 149 landmænd, der tilsyneladende mener det er rimeligt at spille højt spil med landbrugets troværdighed, er der 4 fynske landmænd. Hvad mener organisationen om det? Ja, vi mener vel det vi har ment hele tiden, at det er en total uacceptabel adfærd, og vi ikke på nogen måde vil holde hånden over de landmænd, der nu må se konsekvenserne af deres handlinger. Der er mange gode argumenter for, at danske landmænds vilkår i forhold til andre lande er urimelige. At vi, fordi vi har en langsommelig godkendelsesprocedure, ikke har de samme midler til rådighed, at midlerne på grund af afgift har en højere pris, og at vi for i øvrigt ikke mener at brug af pesticider er noget miljømæssigt problem. Disse argumenter vil jeg på erhvervets vegne gerne fremfører i den politiske debat, men det får bare ikke meget vægt, når vi har pantsat vores troværdighed hos en lille gruppe landmænd, der tilsyneladende ikke har forstået alvoren i det de har gjort.
Hvad er Centrovice holdning til problemet? At det er uacceptabelt, og at vi som forening ikke har nogen form for sympati for sådanne handlinger. Men det er ikke fællesskabets ansvar. Det er den enkelte landmand der må bære ansvaret og tage konsekvenserne af at bringe sig i konflikt med loven. Alle vi andre må så tage de politiske konsekvenser af, at den troværdighed og det image, vi over mange år har oparbejdet, er bombet tilbage til start. Hvad hjælper dyrt betalte imagekampagner, hvis vi ikke i fællesskabets navn formår at optræde mere ansvarligt?
2013 problematikken:
Det vil sige EU-krav, om at drægtige søer skal gå løse efter 2013, er kommet til debat igen. Egentligt ikke som en generel modvilje, mod at leve op til målsætningen, men nok mere som en konsekvens af, at det for tiden er så godt som umuligt at få finansieret udgifter til ændringer. Hvis det ikke drejer sig om begrænsede projekter, der kan komme ind under anmeldeordningen, er det fortsat en vanskelig og langsommelig proces at få en miljøgodkendelse. Reglerne er vedtaget helt tilbage i 1998, så at påstå, at det kommer bag på os, er nok ikke nemt. Jeg mener det er vigtigt at fastholde kravet om de løse søer. At vi med fast stemme siger til bankerne, at der skal sikres økonomi til projekterne da alternativet er nedlukning. Det er nok lige så vigtigt at sige til slagteriet, at når det nu forholder sig sådan, at kravet til løsgående søer er en betingelse for adgang til lukrative nærmarkeder, ja, så må det vel resulterer i, at noteringen giver mulighed for at forrente investeringen.
Hvis sandheden er, at det blot bliver en af mange betingelser for at være på et svinekødsmarked, der ikke de forløbne år har formået at skabe indtjening i erhvervet, ja så syntes jeg, at den principielle debat er aktuel at tage, men nok hører hjemme i en anden sammenhæng.
Fremtidens svineproduktion er kendetegnet ved at den er i stand til at leve op til fremtidens krav til fødevare, og så gøre det til kvalitetsparametre i det produkt man sælger. Det er ikke kendetegnet ved en fodslæbende holdning til fremtidens krav, der en konsekvens af en manglende indtjening. Ansvaret for at den udvikling går den rigtige vej, ligger mindst to steder.
God weekend
Niels Rasmussen