Centrovice
Forside
Nyhedsbrev
Udskriv
Kontakt
Oversigt

Landbrug
Vedtægter for Centrovice 

Navn og hjemsted

§ 1.

Foreningens navn er Centrovice. Dens hjemsted er Fyn. Foreningen er dannet ved sammenslutning af Agrogården, Landboforeningen for Fyn og Øerne og LandboFyn med virkning fra 1. januar 2008

Foreningen er medlem af Dansk Landbrug.

Formål

§ 2.

Foreningens formål er at varetage medlemmer­nes landbrugsfaglige, erhvervspolitiske samt sociale og kollegiale interesser.

Det er herunder foreningens formål

  • at sikre medlemmernes rettigheder, indtjenings- og udviklingsmuligheder
  • at give landbruget på Fyn en stærk erhvervspolitisk stemme over for medlemmer, myndigheder og øvrige samfund
  • at fremme landbofamiliernes dialog med og omdømme i det omgivende samfund.

Medlemmer

§ 3.

Enhver person, som anerkender foreningens formål, kan optages som medlem. Kun udøvende landmænd kan optages som aktive medlemmer. Udøvende er de, der betaler moms inden for det grønne område. Medlemskabet giver stemmeret på foreningens generalforsamling.

Ægtefælle eller anden part i et driftsfællesskab kan blive medlem af foreningen idet der tegnes medlemskab nr. 2, der giver ret til at stemme ved og stille op på foreningens generalforsamling.

Som interessemedlemmer optages personer og virksomheder med interesse for foreningens virke. Et interesse medlemskab giver ikke stemmeret på foreningens generalforsamling.

§ 4.

Medlemskontingentets størrelse fastsættes af bestyrelsen. Kontingentet opkræves hvert år inden udgangen af januar måned.

Såfremt kontingent ikke er betalt rettidigt, fortaber medlemmet sine rettigheder.

§ 5.

Et medlemskab giver ret til på medlems­vilkår at gøre brug af forenin­gens faglige rådgivning efter de til enhver tid gældende regler, at deltage i foreningens møder og arrangementer, at modtage Dansk Landbrugs medlemsblad samt at modtage øvrige medlemstilbud.

§ 6.

Indmeldelse i foreningen sker ved henvendelse til foreningens administration. Medlemmet modtager ved indmeldelsen et eksemplar af foreningens vedtægter.

§ 7.

Udmeldelse af foreningen sker skriftligt til foreningens administration inden den 31. december med virkning for følgende kalen­derår. Sker ud­meldelse senere, er medlem­met forpligtet til at betale medlems­kon­tingent for den resterende del af kalenderåret.

Generalforsamling

§ 8.

Generalforsamlingen er foreningens øver­ste myndighed og fastlægger de overordnede ret­ningslinier for foreningens virksom­hed. Alle med­lemmer har ret til at give møde og deltage i forhandlinger på generalforsamlingen. Kun aktive medlemmer har stemmeret og er valgbare.

§ 9.

Generalforsamlingen kan ved absolut flertal (over halvdelen af de afgivne, gyldige stemmer - blanke stemmer medregnes ikke) træffe gyldig beslutning i de sager, der er opført på dags­ordenen. I sager uden for dagsordenen kan der kun træffes gyldig be­slutning, såfremt mindst halvdelen af for­eningens stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget.

§ 10.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.

Ekstraordinær generalforsamling skal af­hol­des, når et flertal i bestyrelsen eller 10% af med­lem­merne skriftligt og under angivelse af dagsorden stiller krav herom. Kra­vet skal fremsættes overfor foreningens for­mand, og generalforsamlingen skal afholdes senest månedsdagen efter kravets fremsættelse. Generalforsamlingen afholdes på Fyn.

Bestyrelsen indkalder med mindst 8 dages varsel til ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger gennem bekendt­gø­relse i pressen og i foreningens med­lemsblad eller pr. brev til samtlige aktive medlemmer med angivelse af dagsorden.

§ 11.

Generalforsamlingen vælger under formandens ledelse 4 stemmetællere og en dirigent.

Dirigenten afgør, om generalforsamlingen er lovligt indvarslet og bekendtgjort, leder forhandlingerne og afgør under iagttagelse af vedtægterne alle spørgsmål vedrøren­de sagernes behandlingsmåde og vedrørende stemmeafgivningen. Over generalforsamlingens beslutninger og forhandlinger føres et referat, der underskrives af dirigenten.

§ 12.

På den årlige generalforsamlings dagsorden skal følgende punkter være optaget:

1.Valg af stemmetællere og dirigent.
2.Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
3.Forhandling om bestyrelsens beretning.
4.Orientering om virksomhedens drift.
5.Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
6.Behandling af indkomne forslag.
7.Valg til bestyrelsen.
8.Øvrige valg, herunder valg af revisor.
9.Eventuelt.

§ 13.

Forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på en generalforsamling, skal skriftligt indleve­res til formanden med mindst 5 med­lem­mers underskrift senest 3 uger før generalforsamlingen.

§ 14.

Personvalg foregår ved skriftlige forslag og skriftlig afstemning. Formand og næstformand vælges ved absolut flertal. Et bestyrelsesmedlem for hhv. kvæg, svin, planter vælges ved relativt flertal; øvrige valg til bestyrelsen foregår ligeledes ved relativt flertal. Bestyrelsen konstituerer sig selv på øvrige poster på det førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, dog senest 1 måned efter afholdelsen.

Andre afstemninger foregår skriftligt, såfremt dirigenten, bestyrelsen eller mindst 5 medlem­mer kræver det, ellers ved hånds­opræk­ning.

Der kan kun stemmes ved stedfortræder, når vedkommende er tilknyttet medlemmets bedrift og fremviser en fuldmagt. Én person kan kun afgive én stemme.

Bestyrelsen

§ 15.

Bestyrelsen består af 11 medlemmer:

  • Formand. Formanden er på valg lige år.
  • Næstformand. Næstformanden er på valg ulige år.
  • 7 bestyrelsesmedlemmer. 3 på valg lige år og 4 på valg ulige år.
  • 2 medarbejderrepræsentanter. Disse vælges til bestyrelsen af de ansatte i foreningen.

Der vælges 1 personlig suppleant for hhv. kvæg, svin, planter samt 1 suppleant for de øvrige bestyrelsesmedlemmer, i alt 4. Der vælges 2 suppleanter for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Formanden for LandboUngdom, Fyn tilbydes en observatørplads i bestyrelsen.

Afgår formanden eller næstformanden inden en valgperiodes udløb, foretages nyvalg for resten af vedkommendes medlemsperiode på den følgende ordinære generalforsamling. Afgår et bestyrelsesmedlem inden en valgperiodes udløb indtræder suppleanten i bestyrelsen.

Bestyrelsens medlemmer fordeler ved konstitueringen en række opgaver mellem sig. Således udpeges der i bestyrelsen særlige ansvarlige for vigtige faglige og politiske områder.

Valgperioden er 2 år.

§ 16.

Direktøren fungerer som sekretær for bestyrelsen.

Bestyrelsen fast­sætter selv sin forretnings­or­den og træffer un­der ansvar overfor general­for­samlingen afgø­relse i de foreliggen­de sager vedrørende for­eningens virk­somhed.

§ 17.

Bestyrelsen udpeger foreningens delegerede til Dansk Landbrug.

§ 18.

Bestyrelsen kan indgå samarbejdsaftale med andre landøkonomiske foreninger og vælge repræsentanter til at deltage i ledelsen heraf.

§ 19.

Bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren.

På områder, hvor der samarbejdes med andre landøkonomiske foreninger, kan personale ansættes og afskediges af den fælles ledelse.

Bestyrelsen godkender retningslinier for arbejdsforhold, løn- og ansættelsesvilkår for foreningens ansatte, samt regler for vederlag for arbejde udført i foreningens tjeneste.

§ 20.

Bestyrelsen godkender de for foreningen fornødne kontrakter. Den er tillige bemyn­di­get til på foreningens vegne at optage lån og kreditter, som den finder behov for, og til herfor at give pant i foreningens ejen­dom.

Ved optagelse af lån og ved køb, salg eller pant­sætning af fast ejendom tegnes foreningen af formanden og næstformanden og foreningens direktør i forening, når sagen er vedtaget på et bestyrelsesmøde.

I alle øvrige sager tegnes foreningen af dens direktør sammen med formanden eller ved dennes forfald næstformanden.

§ 21.

Bestyrelsen kan meddele prokura. Bestyrelsen skal til stadighed være underrettet om hvilke per­soner, der i henhold til fuldmagt tegner for­eningen.

§ 22.

Bestyrelsen kan indmelde foreningen som med­­lem i selskaber eller sammenslutninger, der skønnes at have betydning for dens virksomhed.

§ 23.

Bestyrelsen indkaldes på formandens foranledning, når formanden finder det fornø­dent, eller når mindst fire bestyrelsesmedlemmer skriftligt anmoder herom. Ind­kaldelsen skal normalt ske skriftligt og med mindst otte dages varsel. Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at medarbejdere m.fl. kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Der udarbejdes skriftligt referat af bestyrelsens forhandlinger og beslutninger. Referatet udsendes senest 8 dage efter mødet.

Udvalg

§ 24.

Bestyrelsen kan nedsætte ad hoc udvalg til varetagelse af særlige opgaver.

Ad hoc udvalgene kan behandle faglige emner eller politiske emner, der på forhånd er defineret af bestyrelsen eller en faglig leder mht. indhold og omfang. Bestyrelsen skal være repræsenteret i ad hoc udvalgene. Desuden deltager en leder eller konsulent inden for det på gældende område.

Bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte projektgrupper til særlige opgaver.

Hæftelse

§ 25.

Foreningen hæfter med hele sin formue for for­eningens gæld.

Medlemmerne hæfter ikke for foreningens gæld.

Regnskab og revision

§ 26.

Regnskabsåret er kalenderåret. Bestyrelsen drager omsorg for, at der føres et omhyggeligt og overskueligt regnskab for foreningen. Regnskabet skal godkendes af generalforsamlingen.

§ 27.

Regnskabet revideres af en på generalforsamlingen valgt registreret eller statsau­to­riseret revisor. Revisionen skal være afslut­tet 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Vedtægtsændringer og ophør

§ 28.

Forslag til vedtægtsændringer optages på ge­neralforsamlingens dagsorden. Et forslag til vedtægtsændring kan først træde i kraft, når det er vedtaget med 2/3 flertal af de afgivne, gyldige stemmer.

Hvis der på generalforsamlingen er flertal, men ikke 2/3, for vedtægtsændringen, kan for­slaget gennemføres med absolut flertal af de afgivne gyldige stemmer på en efterfølgende ekstraordinær general­for­sam­ling, der indkaldes med dette formål.

§ 29.

Forslag om foreningens ophør kan kun gyl­digt vedtages af to på hinanden følgende generalforsamlinger, der er indkaldt med dette formål og med mindst 14 dages mellemrum. Til vedtagelse af ophør kræves 2/3 flertal af de afgivne gyldige stemmer.

Sammenslutning med en anden landøkonomisk forening, hvis formål i det væsentlige er det sam­me som den­nes, kan dog med generalforsamlingens godkendelse ske efter reglerne om ved­­tægt­sæn­dringer, såfremt vedtægterne for den fortsættende forening samtidig godkendes.

§ 30.

Ved sammenslutning med en anden landøko­nomisk forening overføres foreningens aktiver, passiver og forpligtelser til den fortsættende forening.

§ 31.

Ved foreningens totale ophør kan foreningens formue ikke udloddes til medlemmer­ne, men skal efter beslutning på den afslut­tende generalforsamling anvendes til gavn for landbruget indenfor foreningens område.

Ikrafttræden

§ 32.

Disse vedtægtsændringer, vedtaget d. 19 marts 2009, træder i stedet for foreningernes hidtidige vedtægter, vedtaget den 25. marts 2008.

Publiceringsdato: 19-03-2009
Søg på www.centrovice.dk
Medlemslogin
Glemt kodeord?

Har du spørgsmål?
Medlemsskab
Medlemsblad
vækst er navnet på Centrovices medlemsblad, der udkommer 11-12 gange om året og sendes direkte til medlemmerne. Læs mere