Centrovice
Forside
Nyhedsbrev
Udskriv
Kontakt
Oversigt

Landbrug
 

Dansk Landbrugsrådgivning lancerer i efteråret 2009 en ny Årsrapport. Det betyder, at regnskaberne for 2009 vil blive udarbejdet efter opdaterede regnskabsprincipper, der bygger på det værdibaserede regnskabspraksis.

Ændringerne i regnskabspraksis er sket på baggrunden af nye vedtægter i årsregnskabsloven. Der lægges i den nye lovgivning op til en mere værdibaseret årsrapport. Den ny årsrapport vil give landmanden og hans samarbejdspartnere et mere retvisende billede af totaløkonomien i virksomheden, og dermed bedre mulighed for en mere effektiv rådgivning og en klarere dialog med banker og kreditforeninger.

Det værdibaserede regnskabsprincip betyder, at værdier skal opgøres til dagsværdi, og at der skal beregnes udskudt skat. Endvidere skal værdier af ejendomme, maskiner og produktionsanlæg registreres i et anlægskartotek.

Den overordnede regnskabspraksis er beskrevet i en bog som landscenteret har udgivet. Bogen er tilgængelig på landcenterets hjemmeside.

Regnskabspraksis i den nye årsrapport

Den nye årsrapport er opdelt i to dele, et eksternt regnskab og et internt regnskab.

Det eksterne regnskab har fokus på den eksterne omsætning og virksomhedens udadvendte aktiviteter. Det er denne del som de eksterne partnere vil have fokus på og benytte til deres vurderinger af virksomheden.

Det interne regnskab har fokus på den interne omsætning og virksomhedens driftsøkonomi. Analyserne i regnskabet er skræddersyet til netop dine udfordringer. Dermed får landmanden det bedste grundlag for at styre sin virksomhed, både økonomisk og ledelsesmæssigt.

Regnskabet synliggør, hvor pengene tjenes og udpeger de områder, som kalder på opmærksomhed og indsats.

Analyserne i det interne regnskab kan tilpasses til den enkelte kundes behov og individuelle ønsker. Det er derfor vigtigt at få en diskussion med økonomikonsulent om hvilke analyser der er aktuelle for det enkelte regnskab, for at få optimalt udbytte.

Udover den nye opdelingen i en intern og ekstern del, byder den nye årsrapport også på en større tekstdel. Der bliver en større beskrivelse af regnskabsprincipperne, analyser og bedre mulighed for at udarbejde ledelseserklæring, med ledelses syn på årets resultat.

Anlægskartotek, dagsværdi og udskudt skat

Nogle af de store forskelle på den tidligere årsrapport og den nye årsrapport er oprettelsen af anlægskartotek, værdiansættelse til dagsværdi og beregning af udskudt skat.

Et anlægskartotek er en opdeling af aktiverne i virksomheden. Så fremadrettet skal driftsbygningerne ikke stå som en samlet klumpe med en samlet værdi, de skal derimod deles op, så det enkelte bygninger kommer til at stå med sin egen værdi og dermed eget afskrivningsgrundlag. Det samme er gældende for f.eks. inventar hvor alle investeringer på over 50.000 kr. for et særskilt afskrivningsgrundlag. Denne opdeling af aktiverne er med til at give et bedre overblik over værdierne og de kan løbende justeres med op og nedskrivninger hvis der sker værdiændringer. Det giver også mulighed for individuelle afskrivningsprofiler efter levetiden på aktivet.

Alle aktiver skal værdiansættes til dagsværdi, det betyder at ejendommen skal sættes til den reelle handelspris og ikke til ejendomsvurderingen. Samtidig skal den udskudte skat beregnes og medtages i regnskabet. Dette for at giver et mere retvisende billede af værdierne i virksomheden.


To forskellige opstillinger af regnskabet


Der bliver mulighed for at vælge mellem to forskellige opstillinger af det eksterne regnskab. Dels en landbrugsfaglig opstilling (kaldet A) der minder om den hidtidige årsrapport. Og dels den almindelige opstilling (kaldet B) som følger årsregnskabslovens skabeloner.

De to mulige opstillingsformer er udarbejdet efter samme regnskabspraksis og giver samme resultat. Der er alene tale om en forskellig opstilling.

Uanset hvilken opstilling der vælges til det eksterne regnskab, så indeholder det interne regnskab en landbrugsfaglig opstilling. Det interne regnskab er ens uanset hvilket opstilling der vælges til det eksterne regnskab. Det interne regnskab danner grundlag for analyser af produktionens effektivitet, kapacitetsomkostninger, renteomkostninger, aktivernes og gældens sammensætning osv.

Se eksempel på landbrugsopstilling af regnskabet.

Se eksempel på den almindelige opstilling af regnskabet.

Der er mulighed for mere information om ændringerne i regnskabsprincipperne på http://nyaarsrapport.dk
eller ved at kontakte din økonomikonsulent.




Publiceringsdato: 09-11-2009
Søg på www.centrovice.dk
Medlemslogin
Glemt kodeord?

Har du spørgsmål?
Medlemsskab
Medlemsblad
vækst er navnet på Centrovices medlemsblad, der udkommer 11-12 gange om året og sendes direkte til medlemmerne. Læs mere