De miljømæssige forhold er forskellige fra ejendom til ejendom. Centrovices miljøafdeling kan med en miljøvurdering give dig et overblik de miljømæssige relevante forhold på ejendommen og tilhørende arealer.
En kort beskrivelse af de fordele der er på ejendommen i forhold til afstande til naboer, natur og arealkategorier. Det giver dig en mulighed for, at se potentialet på ejendommen.
En miljøvurdering ved køb af ejendom kan indeholde følgende punkter med udgangspunk i din ønskede produktion og den gældende lovgivning.
Dyrehold:
- Tilladte dyrehold på ejendommen i dag og evt. afklaring med kommunen.
- Beregning af ønsket produktion på ejendommen.
Beliggenhed og planmæssige forhold beskriver afstande til:
- Naboer, samlet bebyggelse/lokalplan og byzone/kommuneplan.
- Bygge- og beskyttelseslinjer.
- Fredninger omkring ejendommen.
Ammoniakfølsomme naturområder nær ejendommen:
- Områder der er omfattet af husdyrlovens beskyttelsesniveau.
- §3-natur.
Kort over arealerne med:
- Placering i nitratklasser, nitratfølsomme indvindingsområder og fosforfølsomme områder, jf. husdyrlovens generelle regler.
- Beskyttede jord- og stendiger.
- Terrænhældning på arealerne (kan have betydning for harmoniarealets størrelse).
Det giver tilsammen et overblik over de fremtidige muligheder på ejendommen. Er der f.eks. langt til naboer og beskyttet natur, kan der være gode muligheder for husdyrhold på ejendommen.
Ønsker du en miljøvurdering ved køb af ejendom, så kontakt Centrovices miljøafdeling.