Centrovice
Forside
Nyhedsbrev
Udskriv
Kontakt
Oversigt

Landbrug
HR-Nyt - Sygedagpenge 

Der er i løbet af det sidste halvår ændret på sygedag-  
 pengereglerne:

  • arbejdsgiverperioden er forlænget til 30 dage.
  • indberetning til kommunen kan kun ske elektronisk
  • præmien for forsikrede arbejdsgivere

Arbejdsgiverperioden:
Som vi tidligere har skrevet, er arbejdsgiverperioden forlænget fra 21 til 30 kalenderdage fra 1. januar 2012. Det vil sige, at du skal betale løn eller dagpenge i de første 30 dages sygdom, alt efter hvad der er aftalt i ansættelseskontrakten.

Undtagen, hvis medarbejderen har været ansat mindre end 8 uger, så skal kommunen betale sygedagpenge fra 1. sygedag.

Når du ansætter nye medarbejdere, skal du i ansættelseskontrakten tage stilling til, om du vil betale almindelig løn eller sygedagpenge i arbejdsgiverperioden. Sygedagpengesatsen i 2012 er 106,49 kr. pr. time.

Indberetning til kommunen:
Du skal som arbejdsgiver altid sørge for, at sygdommen bliver indberettet til kommunen. Fra 1. september 2011 blev det besluttet, at al indberetning skal foregå elektronisk via www.virk.dk. 

Mange har givet os fuldmagt til at indberette sygdom. Hvis du er en af dem, der ikke har gjort det, kan du stadig nå det. Selvom vi har fuldmagt, kan du selv indberette sygdom ved hjælp af en digital medarbejdersignatur, som du kan få ved www.nets-danid.dk. 

Frister for indberetning af sygdom til kommunen: 
Senest 1 uge efter arbejdsgiverperiodens udløb, hvis lønudbetalingen ikke fortsættes.

Senest 4 uger efter første fraværsdag, hvis der ydes løn eller dagpenge under hele sygdomsperioden. 

Forsikring af arbejdsgiverperioden:
Statens Administration tilbyder en forsikring (kaldet §55 forsikring) til arbejdsgivere med lønudgifter under 6.895.000 kr. årligt (2012-niveau). Forsikringen koster 0,76% af din virksomheds lønudgifter. Man betaler to aconto beløb, som reguleres, når året er omme, og den endelige lønudgift kendes. 

Når medarbejderen bliver syg, får du dagpengerefusion fra 2. sygedag (106,49 kr. pr. time).

Vi hjælper dig gerne med at udfylde tilmeldingsblanket. 

Den findes også på  www.statens-adm.dk/forsikring. 

Eksempel på hvornår det kan betale sig at tilmelde sig forsikringen: 
For hver million man har i lønudgift, koster forsikringen 7.600 kr. og er tjent ind, når man har haft syge medarbejdere i mere end 9,6 dage (udover 1. fraværsdag). 

Det er op til dig at vurdere, om forsikringen er noget for dig.

Du er altid velkommen til at kontakte team løn, hvis du har spørgsmål. 


Lønteam - kontaktoplysninger
  Anne Fahlmann Jensen
Lønassistent
dir. nr. 63 407 262
mobil nr.
email - afj@centrovice.dk 
  Bente Mouridsen
Lønassistent
dir. nr. 63 407 256
mobil nr.
email - bsm@centrovice.dk
  Lisbeth Frederiksen
Lønassistent
dir. nr. 63 407 258
mobil nr.
email - lf@centrovice.dk
  Jens Skov Rasmussen
Rådgiver HR-Team
dir. nr. 63 407 152
mobil nr. 30 519 792
email - jsr@centrovice.dk



Søg på www.centrovice.dk
Medlemslogin
Glemt kodeord?

Har du spørgsmål?
Medlemsskab
Medlemsblad
vækst er navnet på Centrovices medlemsblad, der udkommer 11-12 gange om året og sendes direkte til medlemmerne. Læs mere